3
DIGITALE MODTAGERBOKSE
DVB-C MPEG-2-bokse er forældede da de ikke kan modtage de talrige kanaler YouSee sender i HD.
I det følgende gennemgås kun DVB-C MPEG-4-bokse.
Digitale modtagerbokse fra YouSee
YouSee Boks (Samsung SMT-H3126)
YouSee Boksen er en DVB-C MPEG-4 HD-boks med indbygget harddisk på 320 GB. Den kan optage
en udsendelse mens man ser en anden, og den kan afspille den udsendelse som netop optages.
Det er let at sætte en live tv-udsendelse eller en afspilning af optaget tv på pause. Man kan spole i en
live tv-udsendelse, i en TV Arkiv-udsendelse og i film.
Boksen kan lejes for 99 kr./md. Lejen inkluderer altid et YouSee Kort med gratis adgang til on demand-
tjenesterne StartForfra, TV Arkiv, Film og Serier. Filmleje er mulig.
Boksen kan købes i Kundeservice for 1.995 kr. Ejerboksen kan forsynes med et YouSee Kort med
rettigheder til on demand-tjenesterne. Det koster 40 kr./md.
Kunder med YouSee Boks eller nedenstående Samsung HD-boks, og som har et YouSee Kort med
on demand-rettigheder, kaldes for YouSee Plus-kunder. Plus-kunder har gratis adgang til YouSee's
streamingtjeneste YouSee Play. Også kunder uden YouSee Boks/Samsung HD-boks kan abonnere på
et YouSee Kort med on demand-rettigheder og derved få adgang til YouSee Play (som omtales s. 6).
YouSee Plus-kunder kan supplere med filmleje og et YouBio Plus-abonnement (omtales s. 6).
Samsung HD-boks uden harddisk (Samsung SMT-H3106)
YouSee sælger ikke længere denne DVB-C MPEG-4 HD-boks, og den udlejes ikke. Uden harddisk
mangler den optage- og pausefunktioner, men kan ellers det samme som YouSee Boksen ovenfor.
YouBio Boks
Denne lille boks uden harddisk er udviklet til at kunne modtage YouBio-indhold ved streaming over
internettet. Den har en DVB-C MPEG-4 HD-modtager og kan tilsluttes kabelnettet med et antenne-
kabel. Boksen kan kun vise ukodede tv-kanaler. YouSee sælger den for 495 kr.
Brugervejledninger
Brugervejledning YouSee Boks (Samsung SMT-31 2 6)
YouBio Boks opsætningsmanual
Diverse vejledninger til YouBio
Hjælp til YouSee Play
Tilslutning af modtagerbokse fra YouSee
• Sluk for strømmen til alt udstyr inden kabler tilsluttes.
• Brug et godt afskærmet antennekabel fra vægstik til boks.
• YouSee's Samsung HD-bokse og YouBio-boksen kan tilsluttes tv med HDMI-kabel (anbefales).
Samsung-bokse har desuden component video-stik og alm. scart-stik. YouBio-boksen kan tilsluttes
via et særligt scartkabel som kan fås hos YouSee Kundesupport.
• Digital lyd til anlæg: Samsung-boksene tilsluttes med optisk kabel. Analog lyd: Samsung-boksene
har stereo-stik til phono-kabel.
• StartForfra, TV Arkiv og YouSee Play/YouBio via Samsung-boksene kræver internetforbindelse.
Det kan gøres med netværkskabel eller trådløst med den usb-dongle der følger med boksen.
Streaming til YouBio Boks sker med netværkskabel eller trådløst. Der bruges ikke usb-dongle.
• Boksene har RF-udgang med gennemsløjfning fra RF-indgang. Dvs. at signaler fra kabelnettet
kan løbe uændret igennem og via et antennekabel kan føres videre til andet udstyr.
Alternativer til YouSee's digitale modtagerbokse og kortlæser (CA-modul)
Der markedsføres jævnligt DVB-C MPEG-4 HD-bokse til ca. 500 kr. som kan modtage alle ukodede
kanaler fra YouSee, men ikke kodede kanaler da de mangler CA-modul til YouSee Kort. Der findes
nogle få, dyrere bokse med et CI-slot, hvori man kan indsætte et Viaccess CA-modul til YouSee Kort.
Det gælder for to såkaldt YouSee Ready-bokse: Clint DC3 og Clint DC5. I den dyre ende findes der
DVB-C-bokse med harddiskoptager, blu-ray-afspiller og med adgang til multimedie-indhold på internet
og hjemmenetværk.
YouSee sælger sin kortlæser for 395 kr. Måske kan man finde en billigere kortlæser, men få altid
bekræftet at den kan bruges til YouSee kabel-tv.
Comentários a estes Manuais